Området omkring Fyret
Fyretablissement Hirtshals er placeret på to matrikler nr. 20 d Horne by, Hirtshals, og 21 f Horne by, Hirtshals. Matriklerne er beliggende Fyret 2, 9850 Hirtshals.
Sammenlagt dækker de et område på 144.000 kvadratmeter. Det svarer til ca. 26 tdr. land eller 14,4 hektar.
En meget stor del af området er dækket af bunkere – 10. batteri - fra 2.
verdenskrig. Der er i alt 70 bunkere, hvoraf 54 er udgravet. Og så er der 3,5 km
løbegrave. Bunkermuseet ved Hirtshals Fyr drives af
Vendsyssel Historiske Museum
Det er ikke blot på de to fyr-matrikler, man finder bunkere i området. Langt ind
på nabogrundene, er der bastante anlæg.
Som det kan ses af
luftfoto med indtegnet matrikelkort, er en stor del af matriklerne
havnet på stranden og endda et stykke ude i havet. En tur rundt om Hirtshals Fyr . . . se
HER
Hvor mange af Hirtshals Fyr’s
kvadratmeter, man kan færdes tørskoet på, er således ikke nøjagtigt opmålt, men
det er klart at havet gennem årene- ligesom mange andre steder på kysten - har
været hård ved området.
Hirtshals Fyrs område er gennem årene – ligesom arealer mange andre steder ved
kysten – skrumpet ind eller rettere sagt ”skyllet ud”.














